SKAL DU UD AT LAVE FRIVILLIGT VETERINÆRARBEJDE?
I KRUUSE-udvalget modtager vi veterinærartikler fra KRUUSE, som vi har mulighed for at donere til veterinærstuderende, der ønsker at dygtiggøre sig i udlandet gennem frivilligt arbejde.
Det er super nemt at søge. Du skal bare sende en mail til kruuse@studmedvet.dk.
I mailen skal du skrive hvor du skal hen, hvilke slags produkter du forestiller dig ville gøre gavn, eller hvad de mangler på stedet, hvor længe du skal være væk, og på hvilken klinik (smådyr, husdyr, internat e.lign.) du skal arbejde.
Det eneste vi ønsker fra dig er en rejsebeskrivelse, når du er kommet hjem samt et par billeder af donerede varer i brug. Dette bliver KRUUSE meget glad for at modtage!
Ansøgningen er altid åben, og du kan altid skrive for mere info.
Ønsker du selv at blive en del af vores skønne udvalg, så find vores gruppe “KRUUSEudvalg” på Facebook, her, så du kan holde dig opdateret på, hvornår vi holder møder. Udvalget er et godt “begynder-udvalg”, hvor vi hygger os med vores opgaver og aldrig overbelastes af arbejde. Som udgangspunkt holder vi 3-4 møder årligt med forplejning.
Hilsen Kruuse-udvalget
/November 2019