Regler angående optagelse af undervisningen

På opfordring fra Undervisningsudvalget følger her de gældende regler for optagelse af undervisningen:

Der hersker til tider usikkerhed om, hvad man må optage, og hvad man må dele, når man er i en undervisningssituationer. Københavns Universitet har for nuværende ingen overordnede regler for lyd- eller billedoptagelser af undervisningssituationer. Derfor gælder dels den gældende lovgivning, dels de regler, som angives lokalt f.eks. på dyrehospitalerne.

Både studerende og undervisere skal være opmærksom på at:

  • Optagelse af undervisningen som udgangspunkt er TILLADT, med mindre der er nedlagt forbud af f.eks. en kursusansvarlig for hele kursus, eller en underviser i en specifik undervisningssituation
  • Optagelser må alene ske til privat brug, og må f.eks. ikke deles i en læsegruppe eller på de sociale medier. Husk at det altid er god stil at snakke med din underviser, før du optager
  • Optagelser af dyr på dyrehospitalerne eller i dyrebesætninger er IKKE TILLADT, da dyrene er anden mands ejendom. Særlig tilladelse vil i givet fald skulle indhentes skriftligt og efter aftale med din underviser
  • Dyrehospitalerne har særlige regler, som studerende på hospitalerne skal sætte sig ind i
  • Studerende med særlige behov (SPS) kan få særlige tilladelser til at benytte lyd og billedmateriale som hjælpemiddel
  • Undervisningsmaterialer fra Absalon o.lign. må ikke deles med personer, som ikke er i det pågældende kursus på Absalon
  • Underviseren har den pædagogiske ledelsesret, hvorfor anvisninger fra denne skal følges.

Der kan være læringsmæssige fordele ved at kunne tage et billede af en specifik situation, så regulær forbudspolitik er næppe ønskelig for hverken studerende og underviser, men systematisk optagelse af lyd og billede kan betyde, at underviserne undlader at dele unikt undervisningsmateriale i deres undervisning.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

For spam filtering purposes, please copy the number 7957 to the field below: